NOVEMBER 2018
SYN FOR SAGEN HAR UDLEVERET FLERE END 20.000 BRILLER I BL.A. SENEGAL, GAMBIA, ZAMBIA, GHANA, NEPAL, PERU OG GUATEMALA.
3. november 2018 landede 8 frivillige optikere fra Danmark i Guatemala. 2000 briller var med i kufferter og kontakten til to lokale organisationer sikrede, at Syn for Sagen kunne komme ud til de lokale. De første tre dage i Santiagoområdet. Og de sidste i Santa Cruz på den anden side af Atitlansøen.
Optikerne kom på hårdt arbejde og oplevede meget stort korrektionsbehov hos mange lokale. En af arbejdsdagene foregik arbejdet i den lokale fødestue, hvor jordemoderen var en af de første, der fik en brille. I alt blev der udleveret 1.150 briller på turen og foretaget endnu flere synstest. Behovet er så stort, at en ny tur bliver planlagt.